Hvem er jeg og min baggrund.
I mit univers arbejder jeg med at male, afholde kurser/workshops, hvor bevidsthed og kreativitet går hånd i hånd.
Jeg har i flere år koncentreret mig om at male, men også arbejdet med at finde en måde at binde bevidsthed og kreativitet sammen. Åbne døren ind til de indre landskaber, skabe en dialog med det indre kompas, hvor vejen af uendelige mulighed ligger.
Vores liv handler ikke om at være perfekte, det handler om at finde kærligheden, kærligheden til os selv, tilliden til os selv, Være modige og tage springet over selv det største gab, og mærke at vingerne kan bære. Vingerne er der, de skal blot som sommerfuglens tørre inden vi kan løfte os, men så oplever vi også en frihed som vi ikke troede mulig.
Jeg synes selv at jeg har skabt nogle dejlige rum hvor det er muligt at udforske og genopdage sig selv.
Fly, som er et rum, skabt til at genfinde sig selv, på en rolig og kærlig måde. Her er bevidsthed, nærhed og kreativitet en helhed.
Kompasrummet, et rum for fællesskab, for max. 6 kvinder. Et rum hvor livets overraskelser mødes og udveksles i al fortrolighed.
Mal med bevidsthed, som også siger hvad der sker her. Igen arbejder vi med at lytte ind til os selv og maler vores tanker, ord på et lærred. Du skal ikke kunne male, faktisk er det det bedste hvis du ikke mener at du kan.
De 7 kapitler, handler om bevidsthed, hvor vi over 7 måneder arbejder med Deepak Chopra's bog, De 7 spirituelle love for succes og hvordan det manifesterer sig i vores liv. En spændende bog, som har givet mig meget i efterhånden mange år, derfor vil jeg gerne give det videre i et hyggelig stemningsfyldt rum, èn lov om måneden, så den kan fæste sig.
Også her slutter vi af med at male. Det at slutte med at male, gør at vi får et andet forhold til det vi arbejder med, det kommer til at betyde meget mere end lærdom. Her får du nogle redskaber til at finde din vej i lovene.
Alt dette foregår på Møn, i Stege i mit studio.
I FLY begynder vi dagen på stranden, inden vi tager tilbage til Stege.
De andre kurser foregår kun i mit studio. Derfor kan det godt være at der bliver en lille gåtur rundt om byen, for at lufte tankerne inden vi
går igang.
Jeg har tidligere haft klinik hvor jeg har behandlet med forskellige kropsterapier, esoterisk healing og andre healingsformer.
jeg er også uddannet bevidsthedsfacilitator.
Jeg vil slutte med at sige velkommen til mit univers, velkommen hjem.